Fakta:

Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?
Ordet psykoterapi er en fællesbetegnelse for alle ikke-medicinske bearbejdelser af psykiske forhold. En praktiserende psykoterapeut er således en fagperson, der udøver psykoterapi. En psykiater og en psykolog er uddannet af det offentlige til at arbejde med psykisk svage og psykisk syge. Begge titler er beskyttede, og arbejdet betales helt eller delvist af det offentlige via henvisning fra en læge. Der er tale om primært teoretiske studier, og oftest tages praktisk træning i brug af psykoterapi som efteruddannelse senere. Populært kan det siges, at psykologien er i teori, hvad psykoterapien er i praksis. Psykoterapeutiske teknikker kan anvendes til såvel psykisk syge, som til velfungerende mennesker. En psykoterapeut uddannes i den private uddannelsessektor. Titlen er ubeskyttet, og det offentlige giver ikke tilskud til deres arbejde. Titlen psykoterapeut skjuler et blandet folkefærd. Nogle har kun taget enkelte kurser over 6 mdr. eller 1 år, og har ingen egentlig uddannelse. Nogle har ikke selv gennemgået en personlig udviklingsproces og en helt nødvendig emotionel udvikling, som base for at træne andre. Andre har efteruddannelser til et arbejde med psykisk syge, hvor nogle af dem anvender titlen psykoterapeut til at tage raske klienter i deres fritid, uden en relevant uddannelse til at praktisere med raske mennesker. Der er derfor ingen sikkerhed for, at en person der udøver enetimer under de titler har en seriøs uddannelse. Dette er ikke ulovligt. Det er alene et spørgsmål om moral hos den udøvende og om tillid fra klientens side.


Hvad er forskellen på en coach og en psykoterapeut?
Begrebet coach betyder jo ganske enkelt træner, og har sin oprindelse i sportens verden. Der er gennem årene blevet udviklet målrettede metoder og teknikker, som hjælper til at skabe resultater gennem den tekniske og den personlige indsats, der nødvendigvis må ydes for at nå målet. Det altafgørende mål er opnåelse af resultater. Resultatet er vigtigere end en sportsudøvers private og personlige forhold. Traditionel coaching har derfor også til formål at neutralisere personlige og forstyrrende følelser og tanker, der måtte forhindre en resultatopnåelse. I de seneste mange år er coaching blevet anvendt mere og mere i erhvervslivet, ligeledes til opnåelse af resultater. I erhvervsmæssig henseende er det selvsagt altid, i sidste ende, det økonomiske motiv, som vejer tungest. Grundlæggende kan coaching derfor beskrives som motiveret af og prioriterende resultat og økonomi. Resultatet kommer i princippet før individet.

Begrebet psykoterapeut dækker over en "træner" der arbejder med personlig udvikling. Psykoterapi er metoderne og teknikkerne, psykologi er teorierne (med oprindelse i psykiatriens verden), som hjælper med at få det enkelte menneske til anvende sine personlige ressourcer på en mere hensigtsmæssig måde. Det altafgørende mål er det enkelte individs følelsesliv og selvforståelse. Individets personlighed og følelser er vigtigere end resultater og mål. Traditionel psykoterapi er etisk imod at en "træner" på nogen måde blander sig i skabelse af sportslige eller erhvervsmæssige resultater. I de seneste mange år er psykoterapi blevet anvendt mere og mere til raske og velfungerende mennesker. I privat henseende er formålet at skabe en øget tilfredshed med det liv et menneske lever. Grundlæggende kan psykoterapi derfor beskrives som personligt og individuelt motiveret og prioriteret. Individet kommer i princippet før resultatet.


Hvorfor lægger jeg så meget vægt på følelsernes biologi og psykologi?
At adskille det emotionelle og det rationelle giver lige så lidt mening som at betragte krop og psyke som værende to skarpt adskilte størrelser. Moderne hjerneforskning har for længst dokumenteret, at følelser styrer det vi tænker, det vi gør og ikke gør, det vi siger og ikke siger. Det grundlæggende i at skabe kvalitet i sig eget liv består netop i at kunne håndtere følelser på en intelligent måde - både gode og dårlige. Det moderne menneske lider under, at følelser er blevet gjort forkert og farlige. For et velfungerende menneske er der intet farligt i at føle sine følelser. Tværtimod - det er kontakten til egne følelser, der gør, at vi kan vælge frit, at vi kan opleve os levende. Fra biologiens side er vi skabt til at navigere efter vores følelser - netop derfor er det så tragisk, at det moderne menneske bruger så meget energi på at distancere sig fra sine egne følelser, og har en så disaccepterende holdning til dem, som tilfældet ofte er. Den traditionelle coach, uden forståelse for følelsernes biologi og psykologi, kommer derfor nemt til at coache frem mod nye mål, som blot er nye resultat- og løsningsfokuserede overlevelsesstrategier - hvor mange mennesker har mere brug for at lære at være, der hvor de er, og opleve livet, processerne og de gyldne øjeblikke, mens de er der. Andre handlingsplaner og mål bliver ikke til noget, fordi fokuspersonen/klienten ikke har den nødvendige selvindsigt og forståelse til at kunne genkende sine mønstre - og dermed er dømt til at gentage dem. Det er ydmygende i længden - og derfor går den personlige udviklingsproces ofte i stå.